VI HAR 10 ÅRS JUBILÆUM!

DukesDenmark kan i 2022 fejre 10 års jubilæum som forening. Det markeres med et særligt jubilæums-LAN d. 16.-18. september 2022.
Et 10 års jubilæum skal fejres med manér, og derfor sælges de første 100 billetter til jubilæums-LAN til 125 kr., hvilket er den samme skarpe pris som for 10 år siden.
Hvad der mere skal ske? Det vil løbende blive afsløret i den kommende tid, men dette LAN vil med sikkerhed blive noget helt særligt.

Historien bag
DukesDenmark blev stiftet af ca. 12 voksne mænd, som mødtes om deres fælles interesse: Computerspil. Det første mødested – klublokale – lå i et gammelt sløjdlokale på en førstesal, hvorfra internetkablet måtte trækkes ud gennem vinduet til den lokale børnehave overfor. DukesDenmark voksede, og LAN blev i nogle år afholdt i Hviding Kultur- og Aktivitetscenter for senere at flytte til Rødding Centret, hvor de fire årlige LAN’s afholdes i dag.
I løbet af de sidste 10 år er klublokalet flyttet online på Discord, og med en enkelt undtagelse er det de samme computerglade mænd, der er en del af DukesDenmark her i 2022.