September-LAN 2020

Vi planlægger at afholde LAN igen d. 25.-27. september!

Og vi glæder os allerede, selvom årets september-LAN bliver mindre, end vi er vant til.
Vores åbning for billetsalget er nemlig med visse forbehold: 

  • Vi åbner op for 125 pladser
    Herved får hver deltager et helt bord, hvilket skaber fysisk afstand til de øvrige deltagere. Til sammenligning har vi normalt op imod 300 pladser, hvor hver deltager får et halvt bord.

  • Der kan opstå mulighed for åbning af flere pladser
    Hvis vi på forsvarlig vis får mulighed for at åbne for flere pladser, kan det betyde, at deltagerne som normalt må deles om et bord to og to. Dette afhænger af regeringens anbefalinger og eventuelle restriktioner.

  • Vi kan blive nødsagede til at aflyse LAN
    Da vi er afhængige af vores lokaler, må vi aflyse, hvis Rødding Centret aflyser. Sker dette, vil vi tilbagebetale prisen for arrangementet til de tilmeldte.

Vi gør alt, hvad vi kan for, at arrangementet bliver trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt, og følger fortsat nøje med i udmeldingerne fra regeringen og sundhedsmyndighederne.

Dog stræber vi efter, at september-LAN i vid udstrækning kan blive sådan, som I kender det.