LAN udsættes til april

Februar-LAN bliver til april-LAN…

Som følge af et forventeligt højt smittetal med udgangen af januar til starten af februar og restriktioner ved længerevarende arrangementer som vores LAN, har vi valgt at udsætte det kommende LAN til afholdelse d. 1.-3. april 2022.
Håbet er, at vi til den tid alle kan føle os tryggere under LAN, og at LAN kan afholdes uden restriktioner.

Vi håber på jeres forståelse og opbakning om beslutningen, og så glæder vi os til at se jer til et kanon fedt april-LAN.

I 2022 fejrer DukesDenmark 10-års jubilæum, og det håber vi på at kunne markere på særlig vis til et LAN senere på året.
Til april-LAN ser vi frem til en fantastisk weekend med gaming, sjov og hyggeligt, socialt samvær. I mellemtiden kan vi som altid mødes på Discord.

Billetsalget til april-LAN er allerede startet! Husk at mulighederne for Early Bird-rabat er genaktiveret og gælder indtil 5 uger før LAN.

Der er taget kontakt til alle jer, der allerede havde købt billet til datoen i februar.

Vi ses til april!

// Bestyrelsen i DukesDenmark