Februar-LAN 2021 AFLYSES

Vi må desværre gentage de kedelige nyheder…

Vi er nødsagede til at aflyse endnu et DukesDenmark LAN. Denne gang handler det om 2021’s første LAN, der skulle have været afholdt d. 5.-7. februar. Aflysningen skyldes den aktuelle coronasituation og forbuddet mod at forsamle sig i større grupper.

Det er ærgerligt, men nødvendigt. Vi vil igen opfordre jer alle til at komme ind på Discord, hvor vi under coronavenlige forhold altid kan samles om at game.

På Discord vil der som udgangspunkt være flere blandt bestyrelsen online tirsdage og torsdage efter kl. 20.00.

Datoerne for alle forventede LANs i 2021 kan du se under fanebladet LAN. Afhængigt af situationen og eventuelle restriktioner, kan der naturligvis forekomme yderligere ændringer af denne planlægning – herunder aflysninger.

God gaming og på forhåbentligt snarligt gensyn!