DukesDenmark

DukesDenmark er en forening oprettet under Esbjerg Kommune. Vores formål er at skabe rammerne for, at unge og gamle med interesse for computerspil kan mødes og dele deres fælles interesser, mens de samtidig lærer af hinanden i et forum, hvor de fleste kan være med.

At spille computer er mere end blot krigsspil og at skyde hinanden. Der er mange færdigheder indenfor f.eks. strategi, taktik og timing igang samtidigt. Ved at sætte den gode tone vil vi styrke fællesskabet, og derfor opfordrer vi vores medlemmer til at tale sammen på samme platform.

Online mødested

Vi mødes oftest tirsdage og torsdage online og snakker sammen ved hjælp af Discord. Her vil du typisk kunne finde forskellige aldersgrupper. Så kom og mød os online, der er sikkert nogen at snakke med.

Fysisk mødested

Vi afholder fire LAN-arrangementer årligt. Arrangementerne afholdes i Rødding Centret. Datoer kan ses under fanen LAN og praktiske oplysninger.

Bestyrelsen består af 9 voksne mennesker samt flere hjælpere, som også vil være tilstede under arrangementet. Vi vil gøre vores for, at arrangementet kører så gnidningsfrit som overhovedet muligt, således alle får et godt LAN.

Bestyrelsens formand er Dennis Jørgensen.