TV SYD

TV SYD vil være tilstede til Radio Globus LAN Party i Rødding d. 22. og 23. september. De filmer til et nyt program til TV SYD, som bliver sendt i 2018. Det handler helt kort om 5 forældre, som skal lære at spille Counter Strike og blive til et esportshold. De filmer primært deres 6 medvirkende i programmet, men der vil være tidspunkter, hvor de bevæger sig rundt i hallen og kan få andre mennesker med i optagelserne. Hvis de filmer nogen til arrangementet, så vil de indhente en samtykkeerklæring fra vedkommende, så de må bruge optagelserne i programmet, og hvis personen er under 18 år, vil de indhente en samtykkeerklæring bagefter fra forældrene/værgerne. De bruger ikke optagelser, som de ikke har fået tilladelse til at bruge. Hvis man er til LAN-arrangementet og IKKE ønsker at blive filmet, så er det vigtigt at sige det til dem, når de kommer rundt i hallen, så de kan filme udenom.

Ydermere er det vigtigt, at man ikke lægger billeder på de sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat m.m.) om, hvad TV SYD filmer til LAN-arrangementet, da de gerne vil lade det være en overraskelse, indtil programmet skal sendes i fjernsynet.